Forvaltning

Regler

Nedenstående regelsæt skal sikre, at flest muligt brugere kan have størst mulig glæde af verdensarvsområdet, uden at det medfører nedslidning af området.


Gravsteder og tørvehusruiner: Begge dele er beskyttet af fortidsmindeloven, hvilket betyder, at man ikke må ødelægge dem. Hvert år ses åbne grave, hvilket er både respektløst og fremskynder nedbrydning af deres indhold. Det er ikke tilladt at betræde, åbne eller grave i nogen former for fortidsminder.

Teltslagning: Man må gerne slå telt op og have åben ild, men ikke for længe på samme sted. I perioder med meget lidt nedbør skal man være meget opmærksom eller helt undgå brug af åben ild.

Cykler: En god ide - på vejene.



Fangst og fiskeri: Er tilladt så længe man overholder almindelig lovgivning på området. Turister skal indløse fisketegn.

Planter: Man bør ikke plukke blomster eller på anden måde ødelægge vegetationen i verdensarvsområdet.

Affald: Det er ikke tilladt at efterlade eller nedgrave nogen former for affald i området. Vær et godt eksempel og saml gerne affald op, hvis du ser noget, når du er ude. Man må gerne fortælle andre at man har gjort det.

Sejlads: Ved turistsejlads bør der være en guide om ombord med kendskab til den grønlandske natur og lovgivning om beskyttelse af naturen.

Færdsel på land: Vi anbefaler altid at følge de afmærkede stier og vejene. Dette er både af hensyn til gæsternes sikkerhed og for at mindske nedslidningen af naturen.

 

Lovgivning

KUJATAA blev optaget på verdensarvslisten i juli 2017.

I 2010 vedtog Grønlands Selvstyre ”Inatsisartutlov nr. 11 af 19. maj 2010 om fredning og anden kulturarvsbeskyttelse af kulturminder”.

Og i 2016 vedtog Grønlands Selvstyre ”Bekendtgørelse nr. 16 af 5. juli 2016 om kulturarvsbeskyttelse af et kulturhistorisk område i Sydgrønland”.

 

Loven og bekendtgørelsen tager udgangspunkt i områdets særlige værdier og lægger rammerne for benyttelsen og beskyttelsen af området samt de værdier der er anderkendt af Kommune Kjualleq, Grønlands Selvstyre, Kulturstyrelsen i Danmark, samt UNESCO World Heritage.
 

Formålet med KUJATAA er at sikre den unikke landbrugskultur der har eksisteret i to tider; i nordbotid og i moderne tid. For at imødekomme ønsket om forståelse for området, udarbejder verdensarvskontoret, i samarbejde med mange andre, Skiltning, forbedring af landgangsforhold, stisystemer, ruinbeskyttelse, adfærdsregulering og meget andet.
 


Plads til det meste
Bekendtgørelsen er udformet, så den så vidt muligt tager hensyn til traditionelle aktiviteter i området. Det betyder at for eksempel aktiviteter ikke begrænses, så længe man overholder den almindelige lovgivning. Det er også stadig tilladt at færdes i området, jage, fiske, samle bær og lave mad på bål.

 

Verdensarvskontor KUJATAA

Kommune Kujalleq prioriterer arbejdet med verdensarvsområdet højt.

 

På verdensarvskontor arbejder man med den daglige, lokale forvaltning af Verdensarvsområdet KUJATAA, i samarbejde med Grønlands Selvstyre. Forvaltningen af verdensarvsområdet handler om at beskytte de værdier, der ligger til grund for optagelsen af KUJATAA på verdensarvslisten. Foruden en site manager er der på kontoret ansat en park ranger.

Hvad arbejder verdensarvskontoret med?
KUJATAA varetager alle arbejdsopgaver knyttet til verdensarvsområdet, herunder:

Forvaltning og administration (udarbejdelse af forvaltningsplan, moniteringsplan og høringssvar) 

Formidling omkring området (webside, skiltning, folder, oplysningsfilm mm.) 

Faciliteter i området (stisystem, pontonbroer og andre former for tilgængelighed) 

Information til - og dialog med - brugerne af verdensarvsområdet, herunder borgere, turister, firmaer, foreninger, forskere med flere. 

Stå til rådighed for presse og officielle besøg i området

Den daglige drift af verdensarvskontoret finansieres af Kommune Kujalleq. Størstedelen af verdensarvskontorets projekter forsøges så vidt muligt finansieret gennem eksterne fondsmidler. Kontoret er uden tilknytning til private selskaber og kommercielle interesser.

 

Monitering

Status som verdensarvsområde er betinget af, at Grønland periodevis foretager en monitering af det udpegede område. En moniteringsplan sikrer, at der ikke sker forringelse af verdensarvsområdet.

 

Moniteringen af Verdensarvsområdet KUJATAA skal i fremtiden baseres på følgende kriterier:

Den skal være fokuseret på de værdier, som ligger til grund for områdets optagelse på verdensarvslisten. 

Den skal have sit fokus på de områder, der oplever den største menneskelige påvirkning. 

Den skal være realistisk i forhold til de ressourcer, der vil være til rådighed til monitering. 

 

Kontakt

KUJATAA World Heritage

c/o Kommune Kujalleq

Boks 514

3920 Qaqortoq

Mails:

Park Ranger
Arnaq Bjerge Petersen

ranger@kujalleq.gl

 

Site Manager
Alibak Hard

hard@kujalleq.gl

 

Verdensarv – status og ansvar

KUJATAA blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste i juli 2017.

 

Siden Verdensarvslisten blev oprettet i 1972, er der blevet indskrevet mere end 1000 steder på listen. De fleste er klassificeret som kulturarv (de er forholdsvist nemme at beskrive), 180 som naturarv (mange ting skal beskrives for første gang) og 27 som begge dele. Blandt de mest berømte områder på listen er eksempelvis de ægyptiske pyramider, Den Kinesiske Mur og Grand Canyon. 

 

Verdensarv skal plejes og beskyttes  

Når et område bliver verdensarv, indebærer det en ekstra anerkendelse og status. Samtidig er det et krav, at områdets værdi ikke forringes over tid. De konkrete krav til forvaltningen af UNESCOs verdensarvsområder er øget betydeligt gennem de seneste år. Der skal således udarbejdes forvaltningsplaner, moniteringsplaner, laves risikovurderinger og UNESCO skal orienteres om eventuelle ændringer i områderne.
Hvis UNESCO vurderer, at der ikke bliver passet ordentligt på et verdensarvsområde, kan verdensarvskomiteen beslutte at fratage et sted titlen som verdensarv.

Link til UNESCO - World Heritage  https://whc.unesco.org/en/list/1536

 

Hvad er unescos verdensarvsliste?

UNESCO er FN’s organisation for undervisning, videnskab og kultur. Organisationen etablerede i 1972 verdensarvslisten.

Formålet med oprettelsen af UNESCOs verdensarvsliste er at beskytte verdens kultur- og naturarv mod ødelæggelse, således at fremtidige generationer kan have samme glæde af klodens landskaber og kulturmindesmærker.

Mere end 186 lande har underskrevet verdensarvskonventionen, og der er i dag over 1000 steder på verdensarvslisten.

UNESCO arbejder for at skabe bedre betingelser for dialog mellem de forskellige civilisationer, kulturer og folk i verden. Alle lande, der er medlemmer af FN, er også automatiske medlemmer af UNESCO.

Ud over arbejdet med beskyttelse af jordens verdensarvsområder bruger UNESCO hvert år store ressourcer på at forbedre folks adgang til blandt andet skolegang og undervisningsmaterialer med mere.

Organisationens hovedkontor ligger i Paris.