Hvad er et kulturlandskab

Kulturlandskabet er stedet, hvor menneske og natur mødes, stedet hvor mennesket ankommer og sætter sit præg, herfra kan der endvidere tages afsæt til nye landskaber. Det er et samlet udtryk for en mangfoldighed af landskaber, der hver for sig er bundet til en bruger.

Kulturlandskabet har en tidsdybde, der går tilbage til det øjeblik, et menneske så det for første gang. Måske satte mødet med landskabet ikke andre spor end de fine spåner af flint fra tilvirkningen af et redskab, rester af et måltid eller flade sten sat sammen til et ildsted. Dog betød det, at landskabet nu blev en del af nogens erfaringsverden. Det eksisterede således samtidigt i en erindring, men vel at mærke kun så længe, der var nogen til at erindre det.

Man kan også tale om det ’forsvundne landskab’, idet alle stednavne, betydninger, meninger og hændelser, der var knyttet til landskabet, forsvandt med den sidste bruger.

 

I Sydgrønland var de brugerne de norrøne middelalderbønder, som først og fremmest anlagde deres gårde i forhold til ferskvand og muligheder for foder til tamdyrene. Ruinerne efter deres virksomhed findes ofte inde i fjordene nær nutidens grønlandske bønder, hvis fåreflokke græsser de samme dale og fjelde.

Det grønlandske kulturlandskab afspejler de vilkår, udfordringer og ikke mindst muligheder, som de forskellige folk mødte, og de svar der blev givet. Kulturlandskabet er det rum, hvori mennesket ’finder sted’. Her bosætter det sig i kortere eller længere tid, her udfolder det sig, handler, lever og dør.

Der bor altså mennesker i kulturlandskabet. Ikke alene bor de der, de bruger også landet og de udvikler løbende erhvervet.

 

Typisk landbrugslandskab , delområde 2, foto Arnaq Bjerge KUJATAA

 

Besøg kulturlandskabet

Der er mulighed for at besøge KUJATAA på egen hånd eller via turudbyderne i området. se mere her http://visitsouthgreenland.com/

Om sommeren vælger mange at gå rundt i områderne. Der findes kort over de fleste af områderne. Der arbejdes på at markere vandrestier i og uden for verdensarvens delområder.

For både korte og lange ture gælder at terrænet er relativt kuperet og kan være fugtigt, så beregn god tid og tag fornuftigt fodtøj på. Du kan ikke regne med mobildækning eller med at møde andre mennesker undervejs. Fortæl derfor altid andre, hvor du går hen, og hvornår du forventer at være tilbage. Er du ikke vant til at færdes på egen hånd i fjeldet, anbefaler vi at deltage i en guidet tur.

 

Sikker til fods

Eftersøgninger efter forsvundne vandrere er desværre ikke unormalt.

Alvorlige ulykker kan undgås, hvis du:

• Oplyser andre om hvor og hvor længe du er væk 
• Taler med andre, der kender området 
• Ikke går alene
• Medbringer kort 
• Medbringer varmt og regntæt tøj (overtræksbukser, hue og vanter) 
• Medbringer mad og drikke 
• Se vejrudsigten (pludselig, tæt tåge er ikke usædvanligt i sommermånederne) 
• Vender om før du bliver for træt eller underafkølet

 

Udgifter til redningsaktioner på grund af selvforskyldte ulykker eller uforsvarlig adfærd kan pålægges den nødstedte. 

 

Parkranger

Verdensarvsområdet har en park ranger ansat. Park rangeren holder opsyn med området og vejleder brugerne.

Park Ranger ved Ø47 Igaliku, foto Alibak Hard KUJATAA

 

Opsyn og dialog  

Park rangerens opgaver er blandt andet, at sikre,

at de gældende regler bliver overholdt,

at der er en god dialog med områdets brugere samt

at områdets faciliteter er i god stand.

Park rangeren er ansat i en helårsstilling og har kontor på verdensarvskontoret, men vil i sommerhalvåret befinde sig meget i områderne.

I vintermånederne varetager park rangeren administrative opgaver på kontoret og laver temadage for skolebørn i alle regionens skoler.

 

Park rangeren taler dansk, grønlandsk og engelsk. Du er naturligvis også altid velkommen til, at henvende dig til park rangeren, hvis du møder hende i fjeldet.

 

Pas godt på KUJATAA

Som besøgende bør man, som alle andre steder man besøger, udvise ansvarlig adfærd. Nogle gode råd er:

• Smid ikke affald -heller ikke toiletpapir. Alt skal med tilbage til byen, da nedbrydningen i Arktis er ekstremt langsom. 
• Brug så vidt muligt de afmærkede stier; gå på vejen.
• Undgå at krydse landmandens marker og tag hensyn til hans afgrøder – det er det han lever af.
• Tag hensyn til de historiske minder. Gå aldrig på ruiner eller grave. 
• Vis hensyn til de andre besøgende – ikke mindst til dem, der er dårligere gående end du selv. 
• Spørg om lov inden du tager fotos af folk. 
• Den arktiske natur er sårbar. Lad blomsterne stå og undgå på anden vis ødelægge vegetationen i området. 
• Brug din sunde fornuft og lad være med at sætte livet på spil – vend om hvis du er i tvivl.

 

Verdensarvskontoret hører gerne fra dig, hvis du oplever ikke-ansvarlig adfærd i verdensarvsområdet, så vi kan følge op på problemet.