’Activating Arctic Heritage’
- et forskningsprojekt om UNESCO verdensarv i Grønland
Forskningsprojektet, ’Activating Arctic Heritage’, sætter i de kommende år ind med et stort, tværfagligt forskningsprogram i Grønlands to, nye UNESCO Verdensarvsområder: Aasivissuit-Nipisat i Vestgrønland og Kujataa i Sydgrønland. Aasivissuit-Nipisat afspejler den grønlandske fangerkulturs bosættelse og udnyttelse af fangstdyrene i havet og på land gennem mere end 4000 år, mens det sydlige verdensarvsområde, Kujataa, er et landbrugskulturlandskab formet af nordboernes landbrug i Middelalderen og det nutidens moderne landbrug.
Forskningsprojektet stiller spørgsmålene: I et langt tidsperspektiv, hvordan klarede inuit- og nordbo-samfundene de ofte drastiske ændringer i livsbetingelserne? Hvilke tilpasninger og strategier iværksatte disse små samfund for at imødegå klimaændringer, skift i ressourcer, og økonomiske og politiske omvæltninger i perioden fra ’Den Middelalderlige Varmetid’ over ’Den lille Istid’ til nutiden, altså gennem de sidste c. 1000 år?
Projektet vil søge svarene gennem arkæologiske kortlægninger og udgravninger på en række nøgle-lokaliteter og historiske studier kombineret med nye naturvidenskabelige metoder, der kan kaste nyt lys over periodens store klima- og miljøændringer.
Projektet forsker også i bevaringsforholdene for bopladser og andre fortidsminder i UNESCO-områderne. Det sårbare arktiske miljø, og dermed sporene i fra fortiden, påvirkes dels af den globale opvarmning, dels af moderne landbrugsaktiviteter og råstofaktiviteter og dels en forventet øget turisme, og her er det projektets opgave at udvikle nye metoder til overvågning og registrering af fortidsmindernes bevaringsforhold, så den rette balance mellem benyttelse og beskyttelse kan findes.
Endeligt er det projektets ambition (?!?) at forankre forskningen i Grønland ved at inddrage de lokale interessenter i verdensarvsområderne som samarbejdspartnere. Projektet vil være en ’katalysator’, der kan bringe forskere, befolkning, lokal-museer, turistoperatører og lokale organisationer sammen og med hver deres ’videns-domæner’ og ekspertiser bidrage til at samskabe den fremtidige udvikling i de to nye UNESCO-områder.
’Activating Arctic Heritage’ er et Carlsberg Semper Ardens projekt, der afvikles i årene 2019 – 2023. Det er baseret på et samarbejde mellem de nationale museer i Grønland og Danmark. Projektet ledes af forskningsprofessor dr. phil. Bjarne Grønnow (Nationalmuseet) i samarbejde med vicedir., ph.d. Christian Koch Madsen (Grønlands Nationalmuseum og Arkiv).
Særligt om Activating Arctic Heritage i Kujataa
I det sydlige UNESCO-område, Kujataa, undersøger projektet skeletter fra den middelalderlige kirkegård ved bispesædet i Gardar (Igaliku). Data fra projektets nye udgravninger kombineres med det meget store skeletmateriale, som er fremkommet gennem tidligere undersøgelser, og gennem anvendelsen af de nyeste bio-arkæologiske og fysisk antropologiske analyser er det ambitionen at kaste nyt lys på ændringerne af Nordboernes helbred, levevilkår og udnyttelse af føderessourcer i perioden c. 1000 – 1400 e.Kr. Andelen af vegetabilsk føde i nordboernes kost, som hidtil har været ret ukendt, undersøges yderligere gennem analyser af planterester i gårdenes møddingslag.
Endeligt vil et delprojekt følge inuits bosætning i området. Her rykkede fangerkulturen ind (antageligt) efter, at nordboerne forsvandt i 1400-tallet. Dette er et ganske underbelyst kapitel af kulturhistorien i Sydgrønland.
Box 1 og Figur 1:
Aasivissuit-Nipisat: Fangernes landskaber
Verdensarvsområdet, Aasivissuit-Nipisat, er beliggende syd for Sisimiut ved Polarcirklen. Det rækker fra Indlandsisen ud til de yderste øer i Davisstrædet. Menneskene har gennem 4.400 år sat deres spor i området i form af gamle boplader, grave, varder m.m., der vidner om fangst-samfundenes rejser og årlige flytninger mellem kystens og indlandets ressourcer. ‘Activating Arctic Heritage’ gennemførte indledende arkæologiske kortlægninger og prøve-udgravninger i sommeren 2019, hvor adskillige fælleshuse fra 1600 – 1800-tallet blev fundet og registreret, og både tætheden af bopladserne og de meget store fælleshuse vidner om, at inuit-befolkningen dengang var talrig og tæt, formentligt på baggrund af en rig fangst af grønlandshval (Fig. 1, foto: Bjarne Grønnow).
Box 2 og Figur 2:
Kujataa: Enestående arktiske landbrugslandskaber
Kujataa, det sydlige verdensarvsområde, er et delvist bevaret middelalderligt kulturlandskab oprindeligt formet af nordboernes middelalderlige landbrug i perioden 1000 – 1450 e.Kr. Også i vore dage præges landskabet af fåreavl og dyrkning af marker – et erhverv, der har sin rødder i den tidlige kolonitids driftige familiebrug. ’Activating Arctic Heritage’ foretager undersøgelser af nordboerens ernæringstilstand, helbred og kost ved at analysere skelet-materialer fra de middelalderlige kirkegårde, bl.a. fra Igaliku (Fig. 2, foto: Jette Arneborg). Efter nordboernes forsvinden fra Østerbygden bosætter inuit sig over hele området. Projektet har også til opgave at undersøge denne underbelyste periode i Sydgrønland.
Box 3 og Figur 3:
Dialoger og samskabelse
I ’Activating Arctic Heritage’ er produktionen af ny viden og indsigt baseret på samskabelse. Projektet bringer forskere sammen med de lokale kræfter og UNESCO-organisationer, museer, skoler, foreninger osv., og sammen tilrettelægges UNESCO-festivaller og workshops om f.eks. kulturarvens rolle i turisme og uddannelse (Fig. 3, foto: Martin Appelt). Den antropologiske del af projektet forsker i, hvorledes denne ambition om en ny form for samarbejde mellem forskere og lokalsamfund omkring UNESCO-områdernes brug og fremtid fungerer, og om hvorvidt det lokale ejerskab til kulturarven styrkes gennem denne arbejdsform.